Vågetjenesten
Med vågetjenesten forsøger Røde Kors at bekæmpe ensomhed i livets sidste timer, og give medmenneskeligt nærvær og omsorg til døende i den allersidste tid. Vågetjenesten støtter døende mennesker, der ikke har pårørende tæt ved sig eller fungerer som aflastning til de pårørende. Vågetjenesten tager afsæt i Røde Kors’ vision om at hjælpe de mest ensomme og sårbare mennesker i samfundet.
Vågetjenesten i Bjerringbro
Vil du være våger i vågetjenesten i Bjerringbro? Vågetjenesten i Røde Kors, Bjerringbro og Rødkærsbro er tilknyttet plejehjemmet Skovvænget og hjemmeplejen.
Du kan kontakte aktivitetslederen for vågetjenesten i Bjerringbro på vagerbjb@rodekors.dk, hvis du gerne vil høre mere om at blive våger.
Som våger er du alene afsted. Derfor mødes de frivillige i vågetjenesten en gang i kvartalet for at skabe fællesskab om deres frivillige arbejde og have nogen at dele de oplevelser, de har haft som våger, med andre vågere.
Herudover værner vi i Røde Kors Bjerringbro også om fællesskabet på tværs af vores aktiviteter, fx ved vores julefrokost for alle frivillige.
Du kan også følge vores facebook-side, hvor vi fortæller om vores mange aktiviteter i løbet af året.
Ønsker du hjælp fra vågetjenesten?
Er du pårørende og har brug for hjælp, skal du henvende dig til plejepersonalet på Skovvænget eller til hjemmeplejen, da det er dem, der tilkalder vågetjenesten.